INGEN BLACK FRIDAY HER
..ELLER BLACK WEEK
..ELLER BLACK MONTH
Shop du bare 😎
Du går ikke glip af et udsalg

Fra mark til dig

Ingen hemmeligheder her!

Se processen fra du modtager din FLIRT og tilbage til marken hvor bomulden bliver høstet.

Din FLIRT er på vej til dig

Selvfølgelig pakket sikkert ind i genbrugspapir og FSC certificeret emballage.

Din FLIRT bliver trykt

Din ordre bliver trykt, steamet fri for krøller og pakket.

Motiver forberedes

Motiverne til din FLIRT ordre skæres, forarbejdes og gøres klar til at blive trykt på tekstilen.

Alle materialer vi bruger i værkstedet er 'Standard 100 af OEKO-TEX®' certificeret. 

Denne certificering er en af verdens mest kendte standarder for vurdering af skadelige stoffer i tekstiler og bekræfter at produktet er blevet behandlet uden kemiske stoffer, der er skadelige for menneskers sundhed og miljøet.

Materialet vi trykker med er 'Mady in Italy' og af højeste kvalitet. Det er helt normalt at man vaske-tester disse materialer ift. holdbarhed, og da dette materiale vi bruger blev testet "stoppede man, da man nåede 100 vaske og materialet stadig ikke viste tegn på slid eller var gået i stykker" - en standard vi sætter ret stor pris på her hos FLIRT 😎

Din ordre modtages 😘

..og ja. Jeg bliver stadigvæk ekstatisk når din ordre tikker ind.

Designproces

Maria Emilie tegner, tester materialer af i værkstedet og nørder anti-kedelige designs.

En lagerhal i Tyskland

FLIRT er tilknyttet en state-of-the-art lagerhal i Tyskland. Det gør at fragt med lastbil bliver mindst mulig, når vi bestiller tekstiler hjem.

Transport med skib

Tøjet bliver fragtet til Europa med skib. Transportmuligheden med det mindste klimaaftryk.

"Proudly made in Bangladesh"

Vores tekstil leverandør er en af verdens førende når det kommer til ikke kun en miljørigtig produktion, men også en etisk ansvarlig produktion.

Alle medarbejdere har fx fagforening som sikrer ordentlige arbejds- og levevilkår gennem organisationen fairwear.org. Når vi hos FLIRT køber tekstiler hjem til vores kunder, er vi med til at give medarbejderne ekstra høje lønninger, samt støtte initiativer der giver tilbage til lokalsamfund i Bangladesh med "fair-prices" købmandsforretninger, hvor alle medarbejdere har adgang til billige fødevarer direkte fra butikker på fabrikkerne.

"På et personligt plan har det været altafgørende at finde en tekstil leverandør, der ikke kun garanterer ansvarlige arbejdsvilkår, men også forbedrer levevilkårene. Jeg ser ingen grund til, at vi tager arbejdet fra de mange generationer af dygtige håndværkere i Bangladesh, hvis vi i stedet kan hjælpe med positiv forandring." - Maria Emilie, ejer af FLIRT

GOTS certificerede tekstil fabrikker

Den 'Globale Økologiske Tekstilstandard' (GOTS) er den førende verdensomspændende standard for produktion af økologiske fibre. Baseret på både økologiske og sociale kriterier er det den mest strenge certificering for økologisk bomuld.

Den garanterer, at bomulden er dyrket økologisk uden brug af genetisk modificerede frø eller farlige kemikalier. Den sikrer også sporbarhed fra efterhøstning af råmaterialet til den endelige kunde, herunder transaktionscertifikater på hvert produktionsstadie.

Alle fabrikker hvor FLIRT får sine tekstiler fra er GOTS certificerede.

PETA approved vegan

Vores tekstil leverandør er PETA approved vegan, hvilket betyder at der ikke bliver udført nogen form for dyretests på hverken ingredienser, formularer eller færdige produkter.

Alle produkter er lavet af 100% veganske materialer og 0% dyrefibre, for at sikre at der ikke bliver påført nogen skader på dyr.

Minimal spild i produktionen

For at sikre minimal spild i produktionen, bliver fx alt tekstil fraskær genbrugt i produkterne.

Fraskæret bliver fint skåret i et spinderi, og derefter blandet med rent økologisk bomuld. Fibrene bliver herefter spundet til nyt garn, som bliver strikket til holdbart stof og nye færdige produkter.

En metode godkendt på fabrikkerne af  'The Global Recycled Standard' (GRS), som er en verdensledende standard indenfor recyclede tekstiler. Denne certificering gælder for hele forsyningskæden og omfatter sporbarhed, miljøprincipper, sociale krav, kemisk indhold og mærkning.

Vand er den største forskel på økologisk, og ikke økologisk, bomuld..

I hele forsyningskæden stræbes der efter at minimere mængden af vand, der anvendes, og reducere forureningen af det.

Ligesom ved al landbrugsproduktion er vand afgørende for den vellykkede dyrkning af økologisk bomuld. Dog, i modsætning til konventionel bomuld, er det vand, der bruges i økologisk landbrug, ikke forurenet af skadelige kemikalier, hvormed man undgår uønskede negative påvirkninger på jord og biodiversitet.

Vand anvendes også til farvning og vask af tekstiler og genererer uundgåeligt vandbaseret giftigt affald. Alle fabrikker, hvor FLIRT får tekstiler fra, har lokale anlæg til behandling af spildevand (Effluent Treatment Plants - ETPs), i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav, og har specialister og testfaciliteter på stedet.

Dette sikrer, at al spildevand behandles miljøvenligt og fx genbruges til bilvask og køkkenhaver i lokalsamfundende.

Det affald der bliver renset ud af vandet opbevares til det er stivnet og fast, for herefter at blive brugt som brændstof i fremstillingen af mursten.

Økologisk landbrug

Da hele tekstil produktionen er GOTS certificeret betyder det helt automatisk, at landbruget også skal være økologisk.

Der er derfor ingen pesticider og sprøjtemidler, som giver farlige arbejdsforhold og siver ned i grundvandet.

Selv foderet til de dyr der bliver brugt i landbruget skal være økologisk - og er økologisk.

Jaaaa tak!

Hermed 10% rabat til DIG!

Brug rabatkoden FLIRT10